Søndag aften skal det danske landshold forsøge at følge op på torsdagens 6-0-nedsabling af Belarus, når Grækenland gæster nationalarenaen.
Det omvendte opgør i starten af september måned endte med en stensikker dansk sejr på 3-0, men det kan det rød-hvide mandskab ikke bruge til noget på søndag.
Brian Riemer vurderer således, at de fremmødte tilskuere i Parken kommer til at være vidner til et helt andet kampbillede, end hvad der var tilfældet i Athen.
- For at sige det, som det er, bliver det en helt anden kamp. Den største fare ved de her dobbeltkampe er at tro, at det bliver det samme opgør, lyder det fra Riemer.
Bedst på udebane
Landstræneren fortæller videre, at han har analyseret de sidste mange græske landskampe, og at der er et klart mønster.
- Der har været en tendens til, at de over det sidste halvandet års tid har leveret deres bedste resultater på udebane.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det tager måske lidt af presset fra grækerne at komme til et fremmed sted, og at deres spillestil er lagt an på, at de er gode til kontraangreb. Det kan de ikke være lige så meget på hjemmebane, fordi forventningerne er lidt større til dem.
- Når de så spiller foran 40.000 danskere, er der ikke det samme forventningspres i forhold til at skabe kampen.
- Så vi kommer til at møde en græsk kontramaskine, som har fart og gode kantspillere. Det skal vi være klar på, og jeg forventer, at vi kommer til at have bolden meget, siger Riemer.
Søndagens landskamp mellem Danmark og Grækenland bliver sparket i gang klokken 20:45.

VM Morgenbriefing: Frankrig klar til endnu en semifinale
Hattrick | Afsnit 143Frankrig lod aldrig Marokko tro på revanche og bookede en plads i VM-semifinalen.
Læs mere
Grækenland
Danmark
VM kval. UEFA






































