2026-03-01 11:25:00

Parløb med FCM: Jakob P. holder snuden i sporet

Det har ikke den store betydning for Jakob Poulsen, at det er netop FC Midtjylland, som AGF slås om guldet med.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 22. runde

FT

VB

1 - 2

AGF

Det ligner efterhånden et parløb. 

Superliga-guldet anno 2026 ser ud til at lande i enten AGF eller FC Midtjylland, der er stukket af fra de andre. 

I begge klubber er der en cheftræner på sidelinjen, som har en fortid hos konkurrenten i guldkampen. 

Som aktiv nåede Mike Tullberg 12 førsteholdskampe for AGF, inden turen gik til udlandet, hvor han måtte indstille karrieren som 27-årig grundet en skade i låret. 

AGF-cheftræner Jakob Poulsen spillede hele 286 kampe for FC Midtjylland, som han var med til at gøre til dansk mester tre gange. 

Nu er han blevet 42 år og er tilbage i AGF, hvor han også huserede som aktiv spiller. Poulsen fortæller, at det ikke betyder det store for ham, at det er netop FCM, at hans tropper slås om guldet med. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Parløb med FCM: Jakob P. holder snuden i sporet
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

- Det betyder ikke så meget, hvem det lige er. Vi har gjort det sindssygt godt i denne sæson, og det samme kan man sige om FC Midtjylland. Så er det jo helt naturligt, at vi ligger, hvor vi gør i øjeblikket. 

- Det er altid utroligt fedt at være en del af en guldkamp, og så betyder det ikke så meget for mig, hvem den er imod. Jeg er bare glad for, at vi er med. Vi holder snuden i sporet, siger AGF-bossen. 

Søndag skal det afgøres, hvem der snupper de to sidste pladser i top-6, men det er ikke et fokus på Jakob Poulsen, selv om hans tropper kan se frem til to opgør mod de pågældende klubber.

- Det var vores mål at komme med i top-6, og det indfriede vi ret tidligt. Så det var dejligt, og så kan jeg hverken gøre fra eller til i forhold til, hvem der ellers kommer med. Det betyder ikke så meget for mig, slår Poulsen fast.

AGF møder senere søndag Vejle. Der er kampstart i Nørreskoven klokken 17:00.

Podcast Cover

Få Braithwaite hjem til Superligaen

Ugens Suppe | Afsnit 3

Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem. 

Læs mere
-52:54

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 22. runde

FT

VB

1 - 2

AGF

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce