I Napoli går der rygter, om at andenkeeper Alex Meret er på vej til AC Milan for at erstatte Gianluigi Donnarumma, og det åbner altså døren for andre keepere.
Luigi Sepe forlod netop Napoli til fordel for Parma i sommer, men hans agent har nu indledt en flirt, der kunne tyde på, at Sepe gerne vil tilbage til sin tidligere klub.
- Jeg vil ikke afvise det, og jeg tror ikke, det er umuligt, hvis Meret forlader klubben, for Gattuso kan virkelig godt lide ham og hans evner, siger agenten Mario Giuffredi ifølge football-italia.net til Radio Marte.
- Han foretrak Ospina frem for Meret på grund af Ospinas evner med fødderne, og Sepe har lignende evner.
- Alle kender Sepes evner. Det ville være meget let at tage tilbage, og de ved, at de har en garanti i ham. De ved alt om ham som person.
- Jeg vil ikke udelukke det, men han har også mange andre beundrere i Italien og udlandet. Han er en af de fem bedste italienske keepere, siger Giuffredi.
Luigi Sepe spillede alle kampe for Parma, indtil han blev skadet i slutningen af januar.


SSC Napoli
Serie A































