

AGF fortsætter med at levere varen i Superligaen.
Søndag gik det ud over de danske mestre fra FC København, da Aarhus-mandskabet denne gang vandt med 2-0 på Ceres Park i Vejlby.
Her havde anfører Patrick Mortensen en vigtig fod med i sejren igen, da han gjorde det til 1-0 efter kun otte minutter.
Det kom lidt bag på ham, da han ud af det blå lige pludselig kom igennem FCK's forsvar og var alene med keeper Dominik Kotarski.
Det fortæller Mortensen til Viaplay efter kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg tænkte bare, hvordan fanden kan jeg være så alene? Så tænkte jeg, at det nok er meget godt, at jeg ikke har en topfart på 38 kilometer i timen, så var jeg nok løbet i offside, siger Patrick Mortensen med et smil og tilføjer.
- Ej, jeg tænkte ikke så meget. Det går så stærkt i fodbold. Jeg skulle bare have et godt touch og kig op. Så fik jeg eksekveret. Det var dejligt at se den gå ind.
Rasmus Carstensen gjorde det til 2-0 i anden halvleg, og derfor kunne AGF fejre endnu en flot sejr i Superligaen.
AGF topper rækken med 37 point. Det er fem flere end FC Midtjylland, som har en kamp i hånden.
FC København er derimod nede på fjerdepladsen med blot 28 point.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
AGF
3F Superliga




































