


Tirsdagens 3F Superliga-kamp mellem FC Nordsjælland og Brøndby IF bød på to forskellige halvlege.
Mens gæsterne trykkede mest på i første halvleg, var FC Nordsjælland langt mere skarpe i anden halvleg.
Det endte med at bære frugt, da hjemmeholdet fra Farum fik vendt 0-1 til en 2-1-sejr.
Første halvleg gik dog ikke efter planen.
- Jeg synes ikke, at vi var dygtige nok i første halvleg. Vi spillede for langsomt, var for løse i vores positionering og fik ikke ført vores gameplan ud i livet, og så indkasserede vi nærmest på vej ned i omklædningsrummet, siger Jens Fønsskov Olsen til Bold og den øvrige presse.
FC Nordsjællands cheftræner kunne løfte armene i vejret efter slutfløjt, da FCN virkelig formåede at trykke Brøndby i bund i anden halvleg.
Artiklen fortsætter efter billedet

Særligt pausesnakken havde stor betydning for, hvordan hjemmeholdet greb de sidste 45 minutter an.
- Vi havde en god pause, og drengene viste stor mental styrke ved at gå op og få det ændret. Vi var enige om, at vi godt kunne gøre det bedre, og vi var også enige om, hvad det var, vi skulle gøre bedre.
- Vi var rigtig dygtige i anden halvleg, hvor der kom mere fart i kampen, og hvor vi blev ved med at søge momentum og jagte det næste mål.
- Vi rakte ud efter sejren, og når man gør det og tror på det, så har man også nogle gange det held, der skal til. Det var nogle gode indhop og gode præstationer i en fin kollektiv ramme, siger Jens Fønsskov Olsen.
Det var Ibrahim Adel, der blev dagens mand i skysovs. Han scorede efter 88 minutter og sendte FC Nordsjælland op på 3F Superligaens tredjeplads.
De har vundet alle tre opgør i mesterskabsspillet.

VM Morgenbriefing: Ronaldos sidste VM - Belgien knuser USA
Hattrick | Afsnit 138Cristiano Ronaldos VM-karriere er slut. Spanien slog Portugal 1-0 på en sen scoring og bookede billetten til kvartfinalen, mens Roberto Martínez samtidig takkede af som portugisisk landstræner.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga







































