AGF skal i den kommende sæson forsøge at spille sig til medaljer igen, samtidigt med at de skal konkurrere i Europa League.
Derfor er klubben selvsagt også på udkig efter forstærkninger, selvom sportschef Peter Christiansen er tilfreds med tingenes tilstand lige nu og her.
- Ja lige nu er truppen, hvor jeg gerne vil have den. Det er ikke ensbetydende med, at det også er sådan, den endeligt skal se ud, siger Peter Christiansen.
Hvordan vil du så gerne have, at den endeligt skal se ud?
- Ja, det er et bedre spørgsmål. Der kommer helt sikkert et par spillere ind. Hvordan det helt nøjagtigt bliver, og hvordan puslespillet kommer til at falde ud. Det må tiden vise.
- Der kommer helt sikkert en central midtbanespiller ind. Måske vi også skal have to. Det kommer an på, hvordan det lander.
Kommer det også an på, om I kommer længere i Europa?
- Nej, det gør det ikke.
AGF er tidligere blevet sat i forbindelse med Keanu Baccus, der spiller hos australske Western Sydney Wanders.
Allerede tilbage i vinter var der rygter om, at den australske midtbanespiller skulle til Århus, og den transfer er fortsat i spil
- Han er en mulighed, men det er ikke noget, jeg kan involvere jer mere i, end jeg allerede har gjort. Jeg tror allerede, jeg har bekræftet overfor dig, at det er et emne, vi kigger nærmere på.
Ikke udsigt til Højer- og Tingager-afgang
AGF havde i sidste sæson Kevin Diks tilknyttet på en lejeaftale fra Fiorentina.
Den hollandske back har tidligere udtrykt interesse i at blive hos AGF, men det er ikke sikkert, at Fiorentina, der ejer Diks, er interesseret i dette.
- Vi er stadig i dialog med Kevin, men han er også i en klubsituation, der gør, at de ligesom skal have deres puslespil til falde på plads.
- Dialogen er der, men vi kan ikke bestemme selv, og det kan han heller ikke. Der er tre parter, der skal have det til at lykkes, siger sportsdirektøren.
I AGF-defensiven gjorde Frederik Tingager og Casper Højer det også særdeles godt og havde en stor andel i bronzemedaljerne.
Det har fået rygterne til at svirre omkring et muligt exit fra AGF, men det ser ikke umiddelbart sådan ud ifølge Peter Christiansen.
- Vi må tage det, som det kommer, hvis interessen er så stor, som alle rygter åbenbart siger.
- Jeg har ikke grund til at tro, at de ikke skulle være her, men det er klart, at et stort bud kan også overtale mig. Men det er ikke noget, der ligger i kortene.
Har der været et bud?
- Det kan jeg ikke udtale mig om, afslutter 'PC'.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AGF
3F Superliga



































