2025-06-19 15:30:00

PC jagter forstærkning: Voldsomt prisskilt på Kjærgaard

Hvis Wolfsburg lykkes med at hente 21-årige Maurits Kjærgaard i FC Salzburg, skal de forvente at betale kassen for den offensive dansker.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Klub-VM - 2. runde

FT

SAL

0 - 0

HIL

Seks år har Maurits Kjærgaard været i FC Salzburg, men det lakker måske mod enden for den 21-offensive profil.

For nylig kom det frem i det tyske sportsmagasin Kicker, at Peter Christiansen i Wolfsburg har danskeren højt på ønskelisten som en forstærkning til sin offensiv.

Men Wolfsburg skal ikke forvente, at de får Maurits Kjærgaard billigt.

Som Bold forstår det, har den 21-årige offensivspiller et prisskilt på den rigtige side af 100 mio. kr. hæftet på sig.

Med en kontrakt til 2028 har FC Salzburg på ingen måder travlt med at sælge Maurits Kjærgaard, der netop er vendt retur efter en skadespause på næsten otte måneder.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -PC jagter forstærkning: Voldsomt prisskilt på Kjærgaard
Foto: Vincent Jannink/AFP/Ritzau Scanpix

Peter Christiansen i Wolfsburg står i en svær forhandlingsposition. Selv om han kan ’lokke’ med Bundesligaen, er der ingen europæisk fodbold på programmet i den kommende sæson.

En ledbåndskade i venstre ankel har holdt ham ude af spillet i lang tid, men nu er han klar til at spille igen.

Natten til torsdag sad han på bænken i hele opgøret, da Salzburg vandt 2-1 over Pachuca ved klub-VM i USA. Det var i øvrigt i en kamp, hvor Jacob Rasmussen fik debut for Salzburg.

Der er ingen tvivl om, at de i Lyngby holder godt øje med om Maurits Kjærgaard ryger videre denne sommer. For så venter der millioner i den slunkne klubkasse.

Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix.

Lyngby kan score millioner
Som Bold forstår, vil Lyngby modtage 10 procent i videresalg, når Maurits Kjærgaard ryger videre.

Ved et salg på eksempelvis 100 mio. kr., vil det altså betyde en ekstra indtægt på otte mio. kr. til Lyngby, fordi man skal fraregne de 20 mio. kr., som Salzburg i sin tid betalte for ham.

Hvis Maurits Kjærgaard havde været skadefri i foråret, havde han været selvskreven i den danske U21-trup, der lige nu har kvalificeret sig til kvartfinalen ved EM.

Maurits Kjærgaard var sidste efterår udtaget til landsholdet, men så løb han ind i en skade, der betød, han måtte melde afbud.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Klub-VM - 2. runde

FT

SAL

0 - 0

HIL

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce