



FC København tabte for sjette gang i denne 3F Superliga-sæson, da de søndag aften mødte FC Midtjylland.
Efter kampen blev Peter Christiansen, der er sportsdirektør i FC København, spurgt ind til, om Jess Thorup er den rigtige cheftræner for klubben.
- Jeg synes, jeg har forholdt mig til det der hele tiden. Jess er træner, så længe der er tillid. Det er derfor, han er her i dag også, og jeg synes også, at præstationen er i orden. Så ja.
- Nu skal vi lige sunde os. Nu har vi tabt den her fodboldkamp også, og så tager vi de der snakke internt. Det er sådan, det er.
- Som jeg sagde inden kampen, så må vi kigge på indholdet og præstationerne. Og så lander vi nok et sted, hvor vi på en eller anden måde kommer videre herfra. Det er jo det, det handler om i fodbold. Det er, at man skal revanchere sig, når tingene ikke går den rigtige vej. Det er der, vi er nu.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der er ingen garantier i fodbold. Det er der ikke for mig. Det er der heller ikke for dig, går jeg ud fra. Sådan er det jo. Vi lever i en verden, der er en præstationsverden, hvor man skal lave resultater og gode præstationer. Den verden forstår vi alle, og de mekanismer, der er omkring det, forstår vi også, siger han til Viaplay.
Flere af FCK-tilhængerne råbte efter kampen "Thorup raus". Læs FCK-træneren reaktioner på det her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga



























