Pedro kan se frem til en periode på tribunen.
Den 38-årige spanier vred onsdag om på anklen i Lazios 2-1-sejr over Bologna i Coppa Italia, og de efterfølgende undersøgelser har vist, at der er tale om en forstuvning.
Det oplyser Lazio i en pressemeddelelse.
Serie A-klubben skriver helt præcist, at de ydre ledbånd i højre ankel er delvist beskadigede, uden at de er revet helt over.
Således venter der nu en periode uden kampe for Pedro, som ifølge Lazio allerede har påbegyndt sin genoptræning.
Den garvede spanier har meddelt, at han er i gang med sin sidste sæson i Lazio.
Han står aktuelt noteret for 197 kampe i den italienske hovedstadsklub.



Lazio
Serie A

































