3F Superliga -Pelle Nilsson stopper karrieren
2016-12-15 10:04:53
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Pelle Nilsson stopper karrieren

FC Københavns forsvarsspiller Pelle Nilsson har valgt at stoppe karrieren med øjeblikkelig virkning i en alder af 34.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Københavns svenske forsvarsspiller Pelle Nilsson er langt fra spilletid i klubben, hvor han ikke har fået et eneste minut i efteråret.

Nu siger Nilsson stop, da han indstiller karrieren med øjeblikkelig virkning.

- Pelle har været lidt uheldig med skader i sin tid i FCK, men har det til trods sat sit aftryk på klubben med blandt andet sin scoring i Pokalfinalen i 2015. Pelle har også bidraget godt til truppen uden for banen i de perioder, han ikke har haft mulighed for at spille.

- Det er en flot karriere, han nu stopper, og alle i FCK takker for hans indsats og ønsker ham og hans familie held og lykke i fremtiden, siger manager Ståle Solbakken til FCK's hjemmeside.

34-årige Pelle Nilsson kom til klubben i 2014 og nåede 35 kampe for FCK. Han nåede også at spille for klubber som Timrå, Sundsvall, AIK Stockholm, Odd Greenland, Hoffenheim og Nürnberg, mens det blev til otte optrædener for det svenske landshold.

Annonce
Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce