Søndag kl. 12.00 står Patrick Pentz dér igen. I Parken og er ekstra motiveret for at levere en stor præstation og sikre tre point med hjem til Vestegnen.
Det er syv måneder siden, han senest spillede i Parken. Dengang fik han et gult kort, da han jublede over sejren og derved provokerede FCK-tilhængerne. Og det udløste et rødt, fordi han tidligere i kampen havde pådraget sig en advarsel.
Nu er han tilbage i Parken, hvor der stadig kun er FCK-fans på tribunerne. Og netop det faktum gør noget særligt ved Patrick Pentz til så stor en kamp.
- Jeg elsker at spille i Parken. Specielt i de kampe, hvor du ved, at alle er imod dig. De råber ad dig.
- Jeg elsker den ’dårlige’ stemning, fordi det motiverer mig til den slags kampe. Det er lige præcis den slags kampe jeg spiller for, fordi det giver mig ekstra energi, forklarer Patrick Pentz og slår fast, han er klar til at levere en jubelscene igen, hvis Brøndby for anden kamp i træk vinder i Parken.
- Jeg ved godt, at det var forkert at gøre det, da vi vandt i april. Men det var min reaktion på at vise glæde, fordi vi var helt uden vores fans.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg vil juble igen, hvis vi vinder. Det vil jeg selvfølgelig, fordi vi spiller fodbold. Jeg elsker de derbys, hvor der står meget på spil.
- Det er også derfor jeg valgte en klub som Brøndby, siger Patrick Pentz og mindes tilbage til tiden i Østrig, hvis han aldrig prøvet at tabe et derby.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Patrick Pentz og Brøndby har leveret stærkt i Parken, hvor de kan se tilbage på tre sejre, én uafgjort og blot ét nederlag de seneste fem udekampe.
Det fortæller lidt om, at Brøndby har fundet opskriften på, hvordan koden skal knækkes på en af de sværeste udebaner i Superligaen.
En sejr søndag kan bringe Brøndby ni point foran rivalerne i tabellen.
- Vi skal kun have fokus på at vinde kampen og ikke tænke på stillingen, siger Patrick Pentz, der blot har lukket syv mål ind i de otte kampe, hvor Steve Cooper har stået i spidsen for Brøndby.
I de første syv kampe lukkede han otte mål ind.
Den østrigske landsholdskeeper har en forklaring på den positive udvikling de seneste måneder på Vestegnen.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.
- Hvis vi ser bort fra pokalkampen mod FC Nordsjælland, har vi været meget defensivt stabile.
- Man siger en stærk defensiv vinder mesterskaber, mens offensiven vinder fodboldkampe, siger Patrick Pentz og mindes den specielle oplevelser det var senest at komme hjem fra Parken med en sejr.
- Det var meget specielt. Et særligt øjeblik at komme hjem til Brøndby Stadion og opleve den glæde hos fansene over derby-sejren, siger Patrick Pentz.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
FC København
Brøndby IF
3F Superliga







































