Med en stor fortid i Barcelona er det ikke ligefrem forventeligt, at Pep Guardiola taler varmt om Real Madrid.
Ikke desto mindre er det præcis, hvad der sker i et nyt interview med TNT Sports.
Her understreger Manchester City-træneren, at han en dag vil komme til at savne aftenerne på Santiago Bernabéu, når han går på pension som fodboldtræner.
- Selvfølgelig kommer jeg til at savne disse kampe. Jeg elsker det her sted - jeg kan virkelig lide at komme her, siger Guardiola med henvisning til Real Madrids hjemmebane.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Folk i Madrid vil ikke tro det, men jeg har enorm respekt for denne institution. De (Real Madrid, red.) har gjort mange gode ting for fodbold i hele verden, siger Guardiola.
Manchester City gæster onsdag aften Real Madrid i det første af to opgør i Champions League-ottendedelsfinalen.
Der er kickoff 21.00.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Manchester City
Real Madrid
Champions League

























