Et nyt ansigt har fundet vej til Manchester City, som har hentet Gianluigi Donnarumma i PSG.
Han har haft sine første dage i den blå del af Manchester, og manager Pep Guardiola glæder sig over tilgangen af den italienske keeper.
– Jeg mødte ham onsdag. Vi havde en god snak. Torsdag var træning – jeg var på mit kontor, så jeg så ham ikke. Men det har kun været gode ting, som jeg har hørt, siger Pep Guardiola ifølge Sky Sports.
City-manageren sætter desuden ord på nogle af de kvaliteter, som Donnarumma bringer til bordet.
– Han er så enorm. Så høj. Det er, hvad han giver os. Han har en stor tilstedeværelse. Vi spiller på store scener. Han kommer til at indkassere mål, det er sikkert, men vi kommer alle til at prøve at hjælpe ham.
Der er dog stor forskel på Ederson og Donnarumma, og det er Guardiola da også godt selv klar over.
Han kommer derfor med en besked til Donnarumma, som ikke skal 'kopiere' Ederson.
– Ederson har hjulpet os med at skabe en særlig måde at spille på. Han er en særlig fyr.
– Jeg vil ikke kræve af Gigi at gøre noget, han er utilpas med. Vi beder ikke Gigi om at gøre det, Ederson har gjort – vi taler om den bedste på det område.
– Det handler ikke om at nedgøre den ene eller den anden. De er forskellige. Til sidst har vi potentialet med Gigi og James Trafford, vi vil bruge dem.
Så er det store spørgsmål så, om Donnarumma kommer til at starte inde i weekenden, når City møder rivalerne fra Manchester United.
– Det må vi se på, afslutter Pep Guardiola.

Sure Zorniger og europæiske drømme
Ugens Suppe | Afsnit 2Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?
Læs mere
Manchester City
Premier League








































