

Manchester City kørte Exeter over i FA Cup med en 10-1-sejr lørdag eftermiddag.
Karantæneramte Pep Guardiola så kampen fra lægterne og har således først haft mulighed for at give sin reaktion på storsejren på mandagens pressemøde forud for semifinalen i Carabao Cup mod Newcastle.
Her understreger City-træneren ifølge BBC Sport, at præstationen ikke skal ses som noget særligt på trods af de markante cifre.
- Jeg tager det ikke så højtideligt. Vi passer bare vores arbejde. Den bedste måde at vise respekt på er at gøre det, man er bedst til. Jeg vil ikke sige, at det er noget særligt, siger Guardiola og fortsætter.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Når man ser tilbage på vores tid her, vil det ikke være sådan noget, man hæfter sig ved - at vi scorede 10 mål mod Exeter.
Manchester City tørner tirsdag aften sammen med Newcastle i Carabao Cup-semifinalen.
Der er kickoff klokken 21.00.

Manchester City
FA Cup



























