2021-04-22 06:49:06

Perez: Super League er kun på standby

Real Madrid-præsident Florentino Perez fastslår, at Super League-projektet kun er på standby, og der er fortsat for mange kampe, folk ikke gider at se.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Super League blev umiddelbart lagt i graven, da Juventus-præsident Andrea Agnelli onsdag erklærede projektet for dødt.

Han var sammen med Real Madrid-præsident Florentino Perez de to forgangsmænd for projektet.

Perez er dog ikke klar til at parkere ideen om en europæisk Super League. 

Onsdag aften gav han et længere interview til El Larguero, hvor han fortalte om de seneste par dage og projektet. 

- Jeg er ærgerlig over det. Vi har arbejdet på det her i tre år. La Liga er urørlig, men der kan tjenes penge i midtugen. Champions League-formatet er forældet og er kun interessant fra kvartfinalerne og frem. Sidste år tabte man 650 millioner euro, så formatet virker ikke. 

- Vi kom med det her format, hvor topholdene mødes i starten af sæsonen. Du kan tjene flere penge, når topholdene ikke taber og så viser solidaritet med de andre. 

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Perez: Super League er kun på standby
Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg har ansvaret for Real Madrid for at være en pioner. Hvis der er penge at tjene, så er der penge til alle. Projektet er på standby. Vi må alle reflektere over fremtiden. Juventus er ikke ude. Det vigtigste er, at kampene er interessante for de unge. 

- UEFA dræbte os med en forfærdelig aggresivitet. De ventede bare på det. Når alt dette er ovre over realiteterne rammer, så får de at se, hvad der sker. Klubberne vil tabe mere end to millioner euro. 

- Real Madrid-fans er ikke dumme. De vil se de største hold spille mod hinanden i løbet af ugen. Vi forstætter med det, og ingen er blevet straffet. Der er ingen grund til at skynde sig ud af projektet. Der var en klub, der ikke var meget interesseret, men som har underskrevet en bindende kontrakt, siger Florentino Perez.

Indtil videre har otte ud af de 12 stiftende klubber trukket sig fra projektet. Real Madrid, Barcelona, Juventus og AC Milan er de fire tilbageværende.

 

 

 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

166 kommentarer

Se kommentarer
Annonce