





FCK tog søndag en overbevisende sejr over Randers.
På Cepheus Park formåede løverne at slå det kronjyske mandskab med 5-1 efter en noget nær perfekt første halvleg.
Fire af FCK's fem mål blev scoret inden pausen, og så var det ellers et spørgsmål om at holde nogenlunde stand til slutfløjt.
Det lykkedes på trods af en enkelt reducering fra Florian Danho.
FCK er således tilbage i toppen af Superliga-tabellen under landskampspausen, der varer frem til den 13. september, hvor sæsonens første derby venter for Jacob Neestrup og co.
Det var formstærke Marcos Lopez, der skød hovedstadsklubbens sejr i gang i opgøret mod Randers.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter 12 minutters spil udnyttede peruvianeren et frispark i en gunstig position til at sende løverne i front med en smuk kasse.
Ni minutter senere udbyggede Youssoufa Moukoko med en sikker inderside efter fornemt oplæg fra Jordan Larsson.
Der stod generelt FCK på det meste i første halvleg, og kort før pausen trådte de forsvarende mestre igen på speederen.
Offensivprofilen Mohamed Elyounoussi viste, hvorfor han betragtes som en af Superligaens absolut bedste spillere.
I det 40. minut kombinerede han hurtigt med Lukas Lerager og sendte efterfølgende bolden i mål via overliggeren med en følt afslutning.
I overtiden udbyggede Elias Achouri til 4-0, og så var legestuen for alvor en realitet.
Efter pausen kom Randers lidt bedre med.
Indskiftede Florian Danho bankede en halvflugter i mål efter 55 minutters spil, men det blev ikke til yderligere reduceringer end det.
FCK brændte et par store muligheder. Blandt andre havde Jordan Larsson en afslutning tæt under mål, som tog overliggeren.
Det lignede længe, at det skulle forblive ved 4-1 til slutfløjt, men i overtiden lukkede og slukkede indskiftede Yoram Zague med et frækt lob over Paul Izzo.
Målet blev i første omgang vinket offside, men VAR omstødtee dommen.
Således sluttede kampen 5-1 til FCK.

VM Morgenbriefing: Portugal reddet i overtiden
Hattrick | Afsnit 133Portugal overlevede nattens helt store drama mod Kroatien, Spanien fortsatte de stærke takter, og Schweiz bookede også billetten til ottendedelsfinalerne.
Læs mere
FC København
Randers FC
3F Superliga







































