Torsdag aften meddelte Tottenham, at Daniel Levy stopper som formand for klubben efter næsten 25 år i jobbet.
I samme ombæring oplyser klubben, at Peter Charrington bliver ny formand i klubben, men i en rolle som 'Non-Executive Chairman'.
Det vil altså sige som en ikke-administrerende formand og i en anderledes rolle, end den som Daniel Levy havde.
Peter Charrington kommer derfor til at have det overordnede formandskab, men uden at blande sig i det daglige arbejde.
Det er Vinai Venkatesham, der tidligere blev ansat som CEO i klubben, der er den øverste ansvarlige for den daglige drift i klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det oplyser Spurs' i en pressemeddelelse, hvor Peter Charrington sætter ord på hans nye titel.
- Jeg er meget beæret over at blive ikke-administrerende formand for denne ekstraordinære klub, og på vegne af bestyrelsen vil jeg gerne takke Daniel (Levy, red.) og hans familie for deres engagement og loyalitet over for klubben gennem så mange år.
- Dette markerer en ny ledelsesæra for klubben – både på og uden for banen. Jeg er klar over, at der har været mange ændringer i de seneste måneder, mens vi har lagt nye fundamenter for fremtiden.
- Nu er vores fulde fokus på stabilitet og at styrke vores talentfulde folk i hele klubben, ledet af Vinai (Venkatesham, red.) og hans ledelsesteam, siger han.

VM Morgenbriefing: Argentina videre - men Kap Verde stjal showet
Hattrick | Afsnit 135Argentina er klar til ottendedelsfinalen - men de forsvarende verdensmestre måtte helt ud i forlænget spilletid, før de fik bugt med VM's helt store eventyr fra Kap Verde.
Læs mere
Tottenham
Premier League



































