Peter Kjær målmandstræner i Frem
2003-11-11 17:16:26
Foto:

Peter Kjær målmandstræner i Frem

Den tidligere landsholdsmålmand Peter Kjær starter som målmandstræner i Frem.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Peter Kjær starter på sit nye arbejde på torsdag, og han kommer dermed for tredje gang i karrieren til at arbejde sammen med Ebbe Skovdahl - Kjær har haft Skovdahl som træner i både Vejle og Aberdeen.
I Frem er der to gode målmænd, som 38-årige Kjær skal forsøge at gøre endnu bedre. Stefan Campagnolo startede sæsonen ud som førstevalg, men han brækkede armen i sæsonens anden kamp mod Brøndby, og derfor hentede Frem Jørgen Nielsen. Nu er Campagnolo igen blevet klar, men det er stadig Jørgen Nielsen, som står mellem stængerne.

Peter Kjær valgte at indstille karrieren efter sidste sæson oven på en lang karriere hos Fredericia, Vejle, Silkeborg, Besiktas og Aberdeen. Han var evig reserve på landsholdet, men sent i karrieren fik han dog sin debut, og han nåede at spille 4 kampe på A-landsholdet.

Han fortsætter dog i jobbet som medkommentator hos TV3, og han skal også afholde målmandskurser i samarbejde med den tidligere AaB-træner Peter Rudbæk.

Annonce
Annonce
Annonce