2024-12-06 15:27:21

Peter Møller glæder sig over U-landsholdenes 2024

DBU’s fodbolddirektør, Peter Møller, er glad for, at mange af de danske ungdomslandshold har haft et flot 2024. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Både på pige- og drengesiden er U17- og U19-landsholdene klar til den anden og afgørende runde af EM-kvalifikationen.

De fire landsholds EM-skæbne afgøres i foråret, men allerede nu konkluderer DBU’s fodbolddirektør, Peter Møller, at tingene går i den rigtige retning på talentsiden. 

- Det er glædeligt, at vores U-landshold også i 2024 har gjort det godt. Vores bedste unge spillere er jo på sigt de næste A-landsholdsspillere, så derfor er det afgørende for spillernes udvikling, at de bliver matchet på højeste niveau og deltager i slutrunder. 

- To slutrunder i år på drengesiden samt et EM i 2025 for U21 landsholdet er virkelig imponerende og et kæmpe skulderklap til alle i dansk fodbold lige fra børnemiljøerne til talentudviklingen ude i klubberne, siger Peter Møller og fortsætter: 

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Peter Møller glæder sig over U-landsholdenes 2024
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- På pigesiden håber vi, at de to landshold kan tage det næste skridt, og dermed blive en del af det fornemme selskab. Vi må dog også erkende, at vi fremadrettet skal sørge for, at klubberne og DBU sammen har fokus på at udvikle bedre unge spillere med stærkere individuelle færdigheder. 

- Vi tror på spillerne og holdene nu, men skal hele tiden have store ambitioner, så vi udvikler endnu bedre spillere i gode miljøer, hvor trivsel og god træning er i fokus, siger fodbolddirektøren.

Du kan se U19-drengelandsholdets afgørende EM-kvalifikationsgruppe her. U17-drengelandsholdets ditto kan ses her.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce