2021-08-29 09:10:00

Pierre L. frustreret over start: Pisse irriterende

Pierre Larsen er irriteret over HB Køges start i denne sæson, da de har været ramt af mange skader, hvor han desuden også har spillet på en position, som han ikke havde forventet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Pierre Larsen er ny mand hos HB Køge, da han kom til klubben i sommerens transfervindue på en fri transfer fra konkurrenterne fra Fremad Amager.

Her så Larsen skiftet til HB Køge som et skridt op, men det har ikke været den nemmeste start i det nye projekt under Daniel Agger og Lars Jacobsen, da de blot står noteret for fire point efter seks kampe.

Desuden har de mange skader, som HB Køge er blevet ramt af, også sat sit aftryk på Larsen, da han har spillet en anden position, end hvad aftalen rent faktisk var, da han kom til.

- Jeg er kommet rigtig godt ind på holdet og spiller i en rigtig fed klub, som er fyldt med gode mennesker. Jeg har dog spillet på en lidt anden position, end hvad jeg havde aftalt med trænerne.

- Vi spiller i en fembackkæde, hvor jeg er med på en wingback. Det gjorde jeg også i perioder hos Fremad Amager, men der havde jeg prøvet det før på et hold med de samme spillere, hvor vi havde styr på relationerne.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Pierre L. frustreret over start: Pisse irriterende
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

- Det er de relationer, som jeg skal have skabt nu, men det er svært, når man hele tiden bliver skiftet rundt, hvor man går fra en wingback til en højrewing fra kamp til kamp.

- Min start her i klubben har også været lidt blandet i forhold til mål og assists, men jeg er holdets mand, så jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, på de positioner, som jeg bliver sat til at spille.

Da Pierre Larsens skifte faldt på plads, var der meget snak om 3F Superliga-ambitionerne hos kantspilleren, som længe havde ønsket at skifte til en højere hylde.

I HB Køge har de også ambitioner om at rykke op i landets bedste række, og derfor har det været en frustrerende start på sæsonen for Larsen og co.

- Det er selvfølgelig pisse irriterende, at det er sådan, det er forløbet, da vi har så mange skader, men det er jo ikke noget, som jeg kan lave om på. Jeg må tage det som en udfordring som resten af holdet.

Hvordan har du med situationen lige nu?

- Det er en fed udfordring og god prøve, fordi du ved aldrig, hvad der venter ude i fremtiden. Så det er en lærerig tid. 

- Vi vil gerne rykke op så hurtigt som muligt, men et hold som FC Helsingør har været nede i 2. Division, men nu er de blevet en rigtig sammentømret hold, der har haft den samme trup og trænerstab i lang tid.

- Jeg er ikke i tvivl om, når vi har spillet sammen længe nok, er vi også et mandskab, der ligger oppe i toppen. Men sådan noget som skader kan du ikke gardere dig imod. Det er selvfølgelig ærgerligt, men vi må bare tage det som en fed udfordring og hjælpe hinanden, udtaler Pierre Larsen til bold.dk.

27-årige Pierre Larsen står noteret for et enkelt mål og en assist i de første seks kampe af NordicBet Ligaen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce