





Det gik ellers efter planen for FCK.
De var foran med 3-1 hjemme mod Silkeborg IF, men så gik det galt.
Flere gigantiske fejl førte til, at Callum McCowatt lavede sit hattrick og Silkeborg fuldendte comebacket.
Og det var Thomas Delaney på ingen måde tilfreds med, da TV2 Sport X fangede ham efter kampen.
- Jeg er ikke engang sur længere - jeg er pinlig. Jeg ved ikke, hvor vi har frækheden til at spille med den arrogance, som vi gør. Det klæder os ikke.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg er ved at brække mig over den arrogance, vi spiller med. At vi kan tro, at du ikke behøver at spille den medspiller god, at du ikke behøver at lægge den til siden til din holdkammerat, der kan score, at det bare sker for nu spiller vi Champions League, siger Thomas Delaney.
Til sidst blev der spurgt ind til, hvad FCK'erne skulle snakke om nede i omklædningsrummet.
- Jeg håber, at vi får en kæmpe skideballe.
FCK glippede dermed muligheden for at kravle op på førstepladsen. De er i skrivende stund placeret på tredjepladsen i 3F Superligaen.

FCM's vilde vindue - bekymring i FCK og AGF
Hattrick | Afsnit 13FC Midtjylland har solgt for 647 millioner kroner i sommerens transfervindue, hvor der også er blevet købt dyrt ind med navne som David Martinez og Rasmus Nissen Kristensen.
Læs mere
FC København
3F Superliga




























