Sampdoria er i fare for at misse oprykning til Serie A.
Ansvaret ligger til dels hos Andrea Pirlo, som er cheftræner i den italienske traditionsklub.
De seneste tre kampe er endt uden sejr, og det har fået kritikken af Pirlo til at ulme. Nu svarer han igen.
- Der er 60 millioner trænere i Italien, men ikke alle kan tage jobbet. Det er let at råbe fra tribunen eller sidde foran sit fjernsyn, men det er noget andet at arbejde med det hver eneste dag.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Kritik har aldrig påvirket mig, jeg fortsætter med at arbejde, udtaler Andrea Pirlo til Calciomercato.
Der resterer fire spillerunder af Serie B. Sampdoria er aktuelt nummer otte, hvilket giver adgang til playoff om oprykning.
Andrea Pirlo har været Sampdoria-træner siden sommeren 2023.

Sampdoria
Serie B

























