West Bromwich er i tæt kamp for at rykke op fra Championship i denne sæson, og mandag har klubben søgt hjælp til at nå over målstregen.
Således har klubben lånt den 24-årige venstrekant Callum Robinson hos Premier League-oprykkerne Sheffield United for det resterende af sæsonen.
Sheffield United sprængte ellers banken i sommer for at hente Robinson i Preston, da han blev den dyreste spiller i klubbens historie til en værdi af 67 millioner, ifølge BBC.
Robinson har taget del i 19 kampe for Sheffield United indtil nu i sæsonen, hvor det er blevet til to mål og to oplæg.
Venstrekanten er irsk landsholdsspiller og blev skiftet ind i begge kampe mod Danmark i EM-kvalifikationen i 2019.
Han kommer til West Bromwich, der er nummer to i Championship med to point op til Leeds United på førstepladsen.



West Bromwich
Sheffield United
Championship
Irland






























