Mathias Ross har fået fremtiden på plads.
Forsvarsspilleren er skiftet til League One-klubben Plymouth, som har udstyret den 24-årige dansker med en treårig kontrakt.
Og det er de rigtig glade for i Plymouth.
- Mathias var ekstremt eftertragtet af klubber i hele Europa, så vi er rigtig glade for, at vi har fået ham til klubben.
- Han kommer fra en sæson i en stor europæisk klub, som også spillede Champions League.
- Han er den type, vi har ledt efter.
- Han har god erfaring og en god alder, der gør, at han kan udvikle sig yderligere, siger David Fox, der er Head of Football Operations i klubben.
Ross har fået trøjenummer to i Plymouth.


Plymouth

































