Det amerikanske landshold flyder ikke ligefrem over med spillere, der leverer på den store scene i Europa, men Christian Pulisic stikker ud.
Den 26-årige offensivspiller med fortid i Dortmund og Chelsea har siden 2023 slået sine folder i AC Milan, hvor det i den forgangne sæson blev til 17 mål og 12 oplæg i alle turneringer.
Landstræner Mauricio Pochettino er begejstret for Pulisic.
- Jeg synes, Christian har vist stor kvalitet det seneste år. Han leverer præstationer i Europa, og han leverer også med landsholdet. Han er en meget talentfuld spiller, som kan hjælpe os med at vinde.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Du nævner, at folk sammenligner Messi med Christian Pulisic. Jeg vil ikke være respektløs over for hverken Messi eller Pulisic, men jeg mener, at i dette land bør Pulisic være vores Messi, fordi han er en ikonisk spiller.
- Hvis du spørger børnene på gaden om en fodboldspiller her i landet, vil de helt sikkert nævne Pulisic, siger Mauricio Pochettino ifølge The Athletic.
På det amerikanske landshold står Pulisic noteret for 32 mål i 78 kampe.

AC Milan
VM
USA
































