2026-09-10 08:30:25

Pochettino kræver Chelsea-titel frataget

Mauricio Pochettino mener, at Tottenham er de rette vindere af Premier League-sæsonen 2016/17. Han vil have Chelseas titel frataget. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 4. runde

lørdag 12. sep

CHE

vs

HUL

Tilbage i 2016/17-sæsonen var det Chelsea, der løb med hæderen i Premier League. 

Men sådan burde det ikke være. 

Det mener Mauricio Pochettino, der dengang var manager for Tottenham. Argentineren mener i stedet, at hans mandskab var de rette vindere. 

Hans argument er, at Chelsea burde få frataget titlen, fordi de nu er blevet straffet for snyd med økonomi og transfers, da Roman Abramovich var ejer. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Pochettino kræver Chelsea-titel frataget
Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix

- Vi burde være blevet tildelt det (mesterskabet, red). 

- Hvis det er korrekt, og det var det, der skete, så fortjente vi helt sikkert at blive mestre det år. For vi var det næstbedste hold.

- De er blevet straffet, og de har indrømmet det. Titlen burde gå til det hold, der blev nummer to, fordi vi konkurrerede ikke på de samme vilkår.

- Man kan sagtens sige, at de scorede en masse mål, og at de vandt kampe. Men det er helt rimeligt at sige, at vi ikke gik ind til sæsonen på samme vilkår. 

- Hvis vi havde haft de samme regler og var blevet behandlet på samme måde, kunne vi måske have hentet nogle spillere, som havde gjort holdet bedre eller scoret flere mål.

- Det er ikke mig, der brokker mig. Det er sandheden, siger han ifølge The Athletic.

Den tidligere Spurs-manager ved godt, at hans ord formentlig ikke falder i god jord i Chelsea-lejren. 

Han mener dog, at det vil være det rigtige at gøre. 

- Chelsea-fansene bliver nok sure på mig, fordi jeg siger det her.

- Men hvis vi havde været i Tottenham og havde brudt reglerne, ville jeg indrømme det samme og sige, at vi ikke fortjener titlen, fordi vi brød reglerne.

- Det giver ingen mening, hvis nogle klubber spiller med offside-reglen, mens en anden spiller uden offside. Eller hvis ét hold spiller med VAR, mens et andet spiller uden VAR. 

- Reglerne skal være de samme for alle, og alle skal have mulighed for at skabe det bedst mulige hold, siger han. 

Chelsea endte med at vinde Premier League med syv point ned til Tottenham. 

Podcast Cover

Frederik Birks nye job

Hattrick | Afsnit 17

Frederik Birk er blevet ansat på TV 2 som ekspert, men i et interview med Bold understreger Birk, at han fortsat er træner. 

Læs mere
-15:32

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 4. runde

lørdag 12. sep

CHE

vs

HUL

Annonce

44 kommentarer

Se kommentarer
Annonce