Onsdag aften skulle Villarreal ud på en opgave, der på papiret var meget overkommelig.
Modstanderen var Pontevedra, der har sin daglige gang i den fjerdebedste spanske række, og der var en billet til Copa Del Reys 1/16-finaler på spil.
Efter en målløs første halvleg lignede det, at anden ville ende på samme måde.
Sådan skulle det ikke gå.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter 87 minutter scorede Dalisson de Almeida for upåagtede Pontevedra, der endte med at holde føringen hele vejen hjem og sende Villarreal ud af Copa Del Rey.
Andetsteds i det spanske opstod der også en mindre pokal-sensation.
UD Logrones, der ligeledes spiller i den fjerdebedste række, hev Champions League-mandskabet Girona helt ud i straffesparkskonkurrence.
Efter ti spark havde Girona brændt to, mens UD Logrones kun havde brændt et enkelt spark og således er også Girona ude af turneringen.

Villarreal
Girona
Logrones
Pontevedra
Copa del Rey


























