
AFC Wimbledon formåede at levere sensationen, da League One-bundproppen i fjerde runde af FA Cup´en slog Premier League-mandskabet West Ham.
Hermed forhindrede Wimbledon også et af britisk fodbolds mest hadefulde opgør mellem West Ham og Millwall, og i stedet var det så et rent Sydlondon-opgør lørdag mellem Milwall og Wimbledon.
Millwall havde ligesom Wimbledon formået at slå et Premier League-mandskab ud i fjerde runde af FA Cup´en, da Murray Wallace blev matchvinder i fire minutters overtid mod Everton.
Og Wallace skulle også komme på måltavlen i lørdagens opgør, da han efter bare fem minutter dukkede op og headede udeholdet på 1-0 i opgøret.
Den tidlige scoring skulle dog ikke tage charmen væk fra opgøret, der i høj grad var præget af høj intensitet og meget lidt plads at spille på.
Wimbledon kom dog bedre og bedre med i kampen, og kunne med lidt held have kommet tilbage inden pausefløjt.
Værterne måtte dog blive ved med at jagte Millwalls føringsmål i anden halvleg, og med to minutter igen af kampen var Dylan Connollys så uhørt tæt på at bringe kampen ud i forlænget spilletid.
Desværre for Wimbledon-fansene gik Connollys flugter lige forbi mål, og så kunne Millwall i stedet køre kampen i hus med næb og klør, hvilket sender dem videre til kvartfinalerne i FA Cup´en.


AFC Wimbledon
Millwall
FA Cup























