2025-11-30 11:30:00

Politi rykkede massivt ud: Stoppede bus med Esbjerg-fans

Flere patruljer valgte at rykke ud til to steder i Hvidovre efter kampen mellem Hvidovre IF og Esbjerg fB. Københavns Vestegns Politi valgte blandt andet at stoppe en bus fyldt med Esbjerg-fans.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 18. runde

FT

HIF

1 - 3

EFB

13'
01
Marcus Hansen
Mål
43'
02
Muamer Brajanac
Mål
82'
03
Patrick Tjoernelund
Mål
85'
13
Emmanuel Aby
Mål

Normalt er der ikke det store politioptog til en kamp i Betinia Ligaen, men det var anderledes i forbindelse med lørdagens kamp mellem Hvidovre IF og Esbjerg fB.

Efter slutfløjt rykkede Københavns Vestegns Politi massivt ud til Sollentuna Allé, hvor Pro Ventilation Arena ligger.

Man havde fået en anmeldelse om uro og uorden, mens Ekstra Bladet kunne fortælle, at politiet også valgte at standse en bus, som var kørt fra Sollentuna Allé og vestpå.

Bold har dagen derpå været i kontakt med vagtchef i Københavns Vestegns Politi, Christian Lensby, omkring episoderne.

- Vi kan sige, at det fandt sted efter fodboldkampen mellem Hvidovre og Esbjerg. Sollentuna Allé er jo lige ved Hvidovre Stadion.

- Der traf vi blandt andet nogen, som holder med Hvidovre og nogen, der holder med Esbjerg. Så vi har truffet nogen fra begge sider. Jeg kan ikke bekræfte, at det er sket inde på stadion, fordi det har vi ikke nogen forlyden om.

- Vi har registreret personerne derude, og vi har sendt parterne i hver deres retning. Hvis der var anholdte eller sager, så havde vi skrevet om det. Så det er bare, fordi der ikke er mere end det her.

Christian Lensby ønsker ikke at gå i detaljer omkring, hvad der nøjagtigt er sket efter kampen. Han henviser i stedet til de opslag, som Københavns Vestegns Politi har lavet på X.

Bold har været i kontakt med busselskabet, som stod for at køre Esbjergs fans frem og tilbage. De bekræfter, at man rigtig nok blev stoppet af politiet, som valgte at registrere EfB-fansene ombord.

Selve kampen mellem Hvidovre IF og Esbjerg fB var efterårets sidste i Betinia Ligaen for klubbernes vedkommende. Det endte med en 3-1-sejr til vestjyderne.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 18. runde

FT

HIF

1 - 3

EFB

13'
01
Marcus Hansen
Mål
43'
02
Muamer Brajanac
Mål
82'
03
Patrick Tjoernelund
Mål
85'
13
Emmanuel Aby
Mål
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce