2025-11-24 12:36:00

Politisk spil i gang: Danmark kan få bedre seedning

UEFA lægger pres på FIFA for, at nationer som Italien og Danmark stadig kan havne i andet seedningslag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Danmark havner i fjerde og nederste seedningslag, hvis de kvalificerer sig til VM-slutrunden næste sommer i USA, Canada og Mexico.

Det har været de signaler, som er kommunikeret fra øverste sted de seneste dage efter kvalifikationen blev afsluttet, hvor Danmark og Italien måtte nøjes med andenpladsen i kvalifikationsgrupperne.

Men alt håb er tilsyneladende ikke ude endnu for Brian Riemer og det danske landshold.

Der arbejdes lige nu i UEFA på, at Italien og Danmark skal bevare deres position i andet seedningslag, hvis de ender med at kvalificere sig til VM.

De to nationer har præsteret til en plads blandt de næstbedste. Og det mener man i UEFA også skal belønnes, hvis de til marts kvalificerer sig.

For Tyrkiet og Ukraine, der også spiller kval-kampe til VM, vil det betyde, at de vil gå fra fjerde til tredje seedningslag.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -Politisk spil i gang: Danmark kan få bedre seedning
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det er et politisk spil, der lige nu kører i kulisserne i UEFA, det europæiske fodboldforbund.

Det er til syvende og sidst FIFA, der træffer den endelige afgørelse. Og den er nært forestående, fordi lodtrækningen til VM-slutrunden finder sted 5. december i Kennedy Center i Washington.

- Vi har kun ét fokus lige nu, og det er at gøre alt, hvad vi kan, for at vi kan kvalificere Danmark til VM. Alt andet må vi tage, som det kommer, siger Peter Møller, der er fodbolddirektør i DBU.

Kæmpe forskel
Der er en kæmpemæssig sportslig forskel på at havne i andet- eller fjerde seedningslag for Danmark.

Hvis Danmark kvalificerer sig og havner i andet lag, vil Brian Riemers tropper slippe for modstandere som Kroatien, Marokko, Colombia, Uruguay, Schweiz, Japan, Senegal, Iran, Sydkorea og Ecuador samt Italien, hvis de også kvalificerer sig.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Ender Danmark i fjerde lag, får de ikke muligheden for at møde på papiret nemmere modstandere som Haiti, Uzbekistan, Qatar, Jordan, Kap Verde og Curacao, der er et land med blot 155.000 indbyggere.

Danmark spiller semifinale om pladsen ved VM i Parken 26. marts mod Nordmakedonien.

Siden venter en mulig finale om en plads ved VM mod enten Irland eller Tjekkiet på udebane 31. marts.

Det er kun den samlede vinder, der indløser billet til VM. 

VM-slutrunden spilles i USA, Mexico og Canada i perioden 11. juni til 19. juli 2026.

Podcast Cover

Få Braithwaite hjem til Superligaen

Ugens Suppe | Afsnit 3

Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem. 

Læs mere
-52:54

Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce