Martin ‘Polle’ Christensen skiftede i vinter fra Åtvidaberg til Helsingborg, og det er startet helt fornuftigt for den danske kantspiller. Senest markerede han sig med en målgivende aflevering i 2-1-sejren over AIK.
Og ‘Polle’ føler han har fundet den rette hylde i Helsingborg.
- Sidste år spillede jeg på et hold der lå i bunden. Jeg kan godt lide at spille offensivt, og nu er jeg kommet til et hold der spiller mere offensivt og har nogle bedre spillere. Jeg har lavet tre assists og fået et straffespark, så det er en godkendt start, siger Christensen til bold.dk og fortsætter:
- Spillestilen passer godt til mig. Jeg kan gå en-mod-en og udfordre. Det trives jeg godt med. Mange af vores mål bliver scoret efter indlæg, så det passer mig rigtig godt.
En af forskellene i forhold til Åtvidaberg er, at Martin Christensen ikke kan vide sig sikker på sin plads i Helsingborg, og det er en ekstra motivation.
- Vi har en god konkurrencesituation med to-tre spillere på hver position som kunne spille i mange af de andre Allsvenskan-klubber. Vi har en god bredde.
Helsingborg møder i aften de forsvarende mestre fra Norrköping på udebane.
kristian@bold.dk



Helsingborg
Allsvenskan































