- Så vidt jeg forstår, har Wisla en købsoption, men jeg tror, FC København vil vente på mig.
Således lød det fra Dominik Sarapata i et interview med TVP Sport.
Ifølge Bolds oplysninger er der ganske rigtigt en frikøbsklausul skrevet ind i den lejeaftale, som Wisla Plock har lavet med de danske mestre.
Men den er ikke billig.
FCK betalte i sommer hele fire millioner euro - 30 millioner danske kroner - for den polske midtbanespiller, og det er Wislas frikøbsklausul sat efter.
Ifølge Bolds oplysninger er frikøbsklausulen nemlig endnu højere end de fire millioner euro, som FCK betalte.
Artiklen fortsætter efter billedet

Med andre ord vil FCK profitere på et salg af Sarapata.
Beløbet ville dog være en enorm sum for den polske klub, der også har øjnet profit med denne klausul.
Som Bold forstår det, er tanken bag, at man i tilfælde af, at Sarapata brænder banen af i Ekstraklasa, kan købe midtbanespilleren fri og sælge ham umiddelbart efter for et endnu større beløb.
Med til historien hører det, at det ville være et uhørt stort beløb for den polske klub, at betale mere end 4 millioner euro for en spiller.
Ifølge Transfermarkt og en række polske medier er det dyreste indkøb i Wisla Plocks historie Nikola Sreckovic, som de hentede i FK Spartak Subotica i 2023.
Dengang betalte Wisla 300.000 euro - 2,25 mio. danske kroner.
18-årige Sarapata kom til FC København sidste sommer, hvor han for nuværende har spillet tre kampe på førsteholdet.

Vil gennemtvinge FCM-skifte: Magnus Jensen smider bindet
Hattrick | Afsnit 166Dagens Hattrick starter med FC Midtjyllands interesse i Sønderjyskes Magnus Jensen. Forsvarsspilleren vil også selv skiftet, og mandag havde han således smidt anførerbindet.
Læs mere

FC København
Wisla Plock
3F Superliga



































