I Danmark offentliggøres transfersummer sjældent fra officielt hold, men i Portugal er det anderledes.
Således bekræfter FC Porto onsdag formiddag, at klubben betaler op imod 22 mio. euro - 165 mio. kr. - til FC København for købet af Victor Froholdt.
Det fremgår i en selskabsmeddelelse fra den portugisiske klub.
Her udpensles det, at FCK er sikret 20 mio. euro - 150 mio. kr. - mens de resterende 2 mio. euro - 15 mio. kr. - er bundet op på præstationsbaserede bonusser.
Desuden bekræftes det, at FCK har sikret sig en videresalgsklausul på ti procent.
I Portugal er det normal praksis at forhandle frikøbsklausuler ind i spillernes kontrakter, og det er også tilfældet med Froholdt.
Porto oplyser således, at den danske midtbanespillers kontrakt løber til 2030 og indeholder en frikøbsklausul på 85 mio. euro - 635 mio. kr.
Det var en topprioritet for FCK at beholde Victor Froholdt denne sommer, men hovedpersonen selv pressede på for et skifte.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
FC Porto
3F Superliga






































