2026-02-10 21:20:57

Porto-profil knust: Karrierens uheldigste dag

Samu Aghehowa har på Instagram sat ord på den alvorlige skade, han pådrog sig i mandagens kamp mod Sporting. Han er helt knust, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Primeira - 22. runde

FT

NAC

0 - 1

POR

Samu Aghehowa har fået en rigtig hård melding. 

Den 21-årige Porto-profil, som har bombet løs for portugiserne i denne sæson, har nemlig pådraget sig en korsbåndsskade i mandagens kamp mod Sporting. 

Det bekræftede Porto tirsdag aften, og nu sætter hovedpersonen ord på de dårlige nyheder på sin private Instagram-profil.

- I går var den mest uheldige dag i min karriere. Jeg pådrog mig en alvorlig skade. Jeg kan stadig ikke tro det. Jeg er knust og mangler ord.

- Jeg vil være væk fra banen i nogle måneder. Det gør ondt ikke at kunne hjælpe holdet, som jeg gerne vil og kæmpe på banen. Nu er jeg endnu en fan, der støtter op om vores mål.

- At have tillid til Guds plan og være stærk og positiv er det, der vil få mig tilbage stærkere end nogensinde. Tak for alle de støttende beskeder.

Artiklen fortsætter efter billedet

Primeira Liga -Porto-profil knust: Karrierens uheldigste dag
Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix

Meldingen er ekstra hård for spanieren, fordi skaden er kommet med bare få måneder til VM. 

En slutrunde, der bliver meget svær - hvis ikke umulig - at nå for Samu, hvilket det portugisiske medie O Jogo også har beskrevet.

Han står noteret for fire A-landskampe for Spanien.

Samu udgik i pausen mod Sporting.

 

 

 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Primeira - 22. runde

FT

NAC

0 - 1

POR

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce