2025-11-21 15:02:33

Positivt nyt fra Brøndby: Vallys er klar

Nicolai Vallys er klar efter sin skade – lige som Noah Nartey træner med, men døjer dog stadig med rygproblemer – Sean Klaiber er tæt på.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold I Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

FCK

1 - 0

BIF

Der er gode meldinger fra Brøndby før søndagens brag mod FC København i Parken.

For Noah Nartey er tilbage og har trænet med forud for søndagens kamp mod FC København kl. 12.00 i Parken.

Noah Nartey blev sendt hjem fra U21-landsholdet med en mindre skade, men har trænet med de seneste dage sammen med holdkammeraterne.

- Det er noget, der har stået på et stykke tid for Nartey. Vi skal være forsigtige med ham, fordi han har et problem med ryggen.

- Hvis vi ikke passer på Nartey, kan det blive seriøst og længerevarende for ham. Derfor pusher vi ham ikke, fastslår Steve Cooper, der erkender, at svaret i forhold til Nartey kan ændre sig uge for uge.

Noah Nartey har dog trænet med både torsdag og fredag, så han ligner en starter søndag i Parken.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Positivt nyt fra Brøndby: Vallys er klar
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Der er også positivt nyt omkring Nicolai Vallys, der har siddet ude med en skade.

- I de måneder jeg har været her, har Vallys haft et par småskader, men nu er han klar og har trænet med hele ugen, forklarer Steve Cooper og slår fast:

- Det er tydeligt at se, at Vallys er en spiller, der elsker at træne og spille fodbold. Og han har virkelig trænet rigtig godt i ugens løb, pointerer han.

Det går til gengæld ikke lige så hurtigt i forhold til Sean Klaiber, der stadig træner for sig selv, men det går den rigtige vej for backen.

Han spillede sin seneste kamp for Brøndby 27. oktober mod OB. Siden har han siddet ude med en skade og er ikke klar til søndagens opgør mod FC København.

- Han er tæt på. Landskamppausen med to uger uden kampe, kom på et godt tidspunkt for ham.

- Men det handler også om ikke at tage unødvendige chancer. I forhold til ham, vil jeg vente med at beslutte mig til sidste øjeblik, siger Steve Cooper.

Brøndby møder FC København søndag kl. 12.00, hvor der ikke er udebanefans i Parken. FC København har meldt udsolgt til opgøret søndag i Parken.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Det kan være sidste kamp, hvor der ikke er udebanefans til opgør mellem de to klubber. Divisionsforeningen tog i hvert fald i oktober 2024 beslutning om at droppe udebanefans i indbyrdes kampe mellem de to klubber i hele 2025 efter de dramatiske episoder på Brøndby Stadion, hvor Brøndby fans løb langs den ene tribune og angreb FCK-fans.

De blågule kan med en sejr øge afstanden til rivalerne til ni point i toppen af Superligaen.

Det vil være et historisk forspring, som Brøndby kan sikre sig så tidligt i sæsonen til FC København, der i efteråret har slidt med at få resultaterne.

Omvendt kan FCK med en sejr sikre, at afstanden mellem de to mandskaber blot er tre point.

Podcast Cover

Få Braithwaite hjem til Superligaen

Ugens Suppe | Afsnit 3

Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem. 

Læs mere
-52:54

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 16. runde

FT

FCK

1 - 0

BIF

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce