




Graham Potter fik ikke den debut, som han havde håbet på. Langt fra.
Sveriges nye landstræner kunne efter 90 minutter se sit mandskab gå fra banen med et stort 4-1-nederlag i bagagen.
Allerede efter 12 minuter gjorde Breel Embolo det til 1-0 for Schweiz.
Angriberen fik bolden serveret på et sølvfad inde i feltet, hvorfra han var sikkerheden selv.
Svenskerne svarede tilbage efter 33 minutter, da den tidligere FCN-angriber Benjamin Nygren klaskede bolden ind langs græsset.
Artiklen fortsætter efter billedet

I anden halvleg gik det dog helt galt for Sverige.
Først gjorde Granit Xhaka det til 2-1, da han scorede fra ellevemeterpletten, mens Dan Ndoye slukkede det svenske håb med sin scoring til 3-1 efter 75 minutter.
Det så længe ud til at blive kampens sidste scoring, men dybt inde i tillægstiden gjorde Johan Manzambi det til 4-1, hvilket også blev slutresultatet.
4-1-resultatet betyder, at Sverige fortsat står noteret for blot et enkelt point i kvalifikationens - omvendt er Schweiz uhyre tæt på at have sikret sig VM-billetten.
Schweizerne ligger nummer ét i gruppen med 13 point, hvilket er tre flere end Kosovo på tredjepladsen.

Superliga-transfernes pokerspil
Ugens Suppe | Afsnit 4Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil.
Læs mere
Schweiz
Sverige
VM kval. UEFA





































