AGF's nummer seks har været ude med en længere og drilsk skade, men mod Sønderjyske kunne Nicolai Poulsen endelig træde ind på banen igen efter en betændt akillessene.
Det var første gang siden 3-1-sejren mod OB i pokalen den 14. december, at den aarhusianske midtbanespiller fik spilletid.
Han kom ind for irakiske Kevin Yakob i det 64. minut, og selvom det ikke blev til tre point, var Poulsen glad for at gøre comeback.
Skadespausen har nemlig sat tingene i perspektiv for den 32-årige midtbanespiller.
- Det var dejligt. Det var en personlig målsætning at kunne bidrage på banen igen, det er derfor, man er med.
- Det har været en frustrerende periode, men også en periode, hvor man bliver bekræftet, at man skal nyde, når man er spilleklar og være på dupperne, når man får chancen. Det var fedt at komme tilbage på banen i dag, fortæller Poulsen til Bold og den øvrige skrevne presse.
Artiklen fortsætter efter billedet

Poulsen og lægestaben måtte tage en uge ad gangen, da skaden var svær at sætte tidshorisont på.
- Jeg vil langt hellere have en forstrækning i baglåret, så er der en specifik tidshorisont på tingene. Men når du har en akillessene, som er lidt betændt, så kan du ikke rigtigt skubbe så meget på i forhold til, at det hurtigt skal gå væk, før du kan presse det yderligere. Det er en pisse frustrerende skade, understreger han.
Opgaven mod Sønderjyske blev ikke løst helt fejlfri, da AGF'erne i de sidste minutter indkasserede et mål, og derfor endte opgøret 1-1.
AGF øger afstanden til FC Midtjylland til fem point, efter at midtjyderne tabte til FC Nordsjælland tidligere søndag, men førerholdet må ærgre sig over, at der ikke blev et hul på syv point, som en sejr havde sikret.
Læs mere her.

Birk klar til comeback
Hattrick | Afsnit 73Efter måneder væk fra rampelyset melder Frederik Birk sig nu klar til næste skridt i trænerkarrieren – men hvad er det for et job, han går efter?
Læs mere
AGF
3F Superliga


































