Jeremy Menez slog sine folder i AC Milan fra 2014 til 2016 og var fast mand for klubben i sæsonen 2014/2015.
Siden hen har han spillet i Frankrig, Tyrkiet og Mexico.
Den 33-årige franskmand vender dog tilbage til støvlelandet nu. Serie C-klubben Reggina, der i næste sæson skal spille i Serie B og har danske Matti Lund Nielsen i truppen, har nemlig skrevet kontrakt med kanten. Det fortæller præsident Luca Gallo på et pressemøde.
- Jeg kan nu bekræfte, at Jeremy Menez er Reggina-spiller. Vi er blevet enige om en tre-årig aftale, siger Luca Gallo.
Han siger endvidere, at Menez lander i Italien 26. juni, hvorefter han officielt bliver præsenteret for medierne dagen efter.
Jeremy Menez har også repræsenteret Roma i Serie A fra 2008 til 2011 og har også 24 franske landskampe på CV'et.
For AC Milan nåede han at få 43 kampe i Serie A.
Franskmandens seneste klub var Paris FC, og han har i denne sæson spillet 17 kampe for klubben i Ligue 2.


Reggina
Serie C






























