2025-11-22 12:04:55

Premier League lukker for regnskabsfinte

Et flertal af klubberne i Premier League har stemt for nye regnskabsregler, der betyder, at det fra næste sæson ikke længere vil være muligt at sælge anparter til sig selv for at omgå de økonomiske regler. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Der sker markante ændringer i Premier League fra og med sæsonen 2026/27.

Fra den kommende periode må klubberne maksimalt bruge 85 procent af deres samlede indtægter på trupomkostninger for at leve op til de nye bæredygtighedskrav. 

Disse omkostninger omfatter både spiller- og trænerlønninger, transferudgifter og betalinger til agenter.

Ændringen er en del af Premier Leagues ønske om et mere retfærdigt og gennemsigtigt system for, hvordan klubberne overholder de nationale Financial Fair Play-regler. Det skriver BBC.

14 ud af ligaens 20 klubber har stemt for reformen, der betyder, at de tidligere PSR-regler (profit- og bæredygtighedsreglerne) bliver erstattet af et nyt system kaldet Squad Cost Ratio (SCR).

Med de nye regler må klubberne heller ikke længere sælge ud af deres øvrige værdier - som kvindehold eller bygninger - for at få regnskabet til at se bedre ud. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Premier League lukker for regnskabsfinte
Foto: Richard Heathcote/Reuters/Ritzau Scanpix

Fremover skal regnskabet udelukkende baseres på de indtægter, klubberne skaber gennem selve fodboldforretningen.

- De nye SCR-regler har til formål at give alle klubber bedre muligheder for at stræbe efter succes og samtidig bringe ligaens økonomiske system tættere på UEFA's eksisterende SCR-model, meddeler Premier League på sin hjemmeside.

UEFA's regler foreskriver, at klubber, der deltager i europæiske turneringer maksimalt må bruge 70 procent af indtægterne. Der er derfor fortsat en forskel fra de nye SCR-regler i England og UEFA's. 

Det tidligere regelsæt, PSR, var en samlet vurdering over et klubs økonomiske balance over en treårig periode, mens de nye SCR-regler udelukkende forholder sig til en klubs forbrug på sæsonbasis. 

Podcast Cover

FCK og FCM jagter Beijmo

Hattrick | Afsnit 84

Felix Beijmo har været en af AGF’s helt store profiler i guldsæsonen, men spørgsmålet er nu, hvor den svenske back skal spille efter sommerferien.

Læs mere
-19:45

Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce