AaB præsenterede i sommer en spændende tilgang i form af 18-årige Tim Prica, men den talentfulde frontløber har bestemt ikke fået en drømmestart i det nordjyske.
Prica, der er søn af den tidligere AaB-bomber Rade Prica, fik rødt kort i sin debut mod Lyngby, mens han også ragede en udvisning til sig i Sydbank Pokalen mod B93.
Han erkender i et interview med Nordjyske, at de to røde kort var hårde at få, men han forsøger at kigge fremad.
- Jeg prøver ikke at tænke for meget over det, for det er selvfølgelig ikke godt som offensivspiller at få to røde kort, men jeg må heller ikke grave mig ned.
- Det var tungt, da jeg fik dem, men alle mine holdkammerater ved godt, at jeg ikke gjorde det med vilje, siger Tim Prica til Nordjyske.
Tim Prica har hidtil fået otte kampe i 3F Superligaen, hvoraf en enkelt har været fra start.
Svenskeren, der kom til AaB fra Malmö FF, skrev i sommer under på en kontrakt til 2024.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AaB
3F Superliga































