Fra NordicBet Ligaen til Allsvenskan.
Tim Prica er for nylig skiftet fra AaB til IFK Norrköping, og det har han sat ord på i et interview med fotbollskanalen.
- Det er selvfølgelig dejligt at komme tilbage til Sverige. Hvis man er fra Sverige og følger Allsvenskan, er det den sjoveste liga i verden på grund af den fantastiske fanopbakning og alt omkring den.
- Ligaen er meget interessant, og det bliver ekstremt sjovt at komme tilbage, lyder det fra Prica.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 21-årige angriber var i løbet af sin tid i AaB udlejet til WSG Tirol, og han fortæller, at det har været lærerigt i begge klubber.
- Det har været ekstremt givende. Både i Danmark og i Østrig. Der er forskellige typer fodbold, og for mig føles det, som om det har gjort mig stærkere, siger angriberen til fotbollskanalen.
Prica scorede i alt 13 mål i 60 kampe for AaB. Tidligere har skarpretteren spillet for Malmö FF.


AaB
Norrköping
Allsvenskan


































