



FC København var planmæssigt foran, men fik ikke stukket kniven ind, så midtvejs i anden halvleg vendte FC Nordsjælland pludselig tingene på hovedet i Parken.
Rødt kort til Birger Meling og en straffesparksscoring af Ola Solbakken efterfulgt af et matchvindermål fra Prince Junior, så FCN kunne rejse nordpå med en 2-1-sejr.
- Vi kom for at vinde, og vi har arbejdet virkelig hårdt i hele ugen, og så var jeg bare nødt til at gøre, hvad jeg gør. Det føles vidunderligt at score i Parken, siger Prince Junior til Viaplay.
Ghaneserens mål faldt i det 80. minut, hvor han opsnappede et forsøg på en afslutning fra Pantelis Hatzidiakos og løb det meste af banens længde med et halvt FCK-hold på nakken.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg troede, de ville fange mig, for jeg blev med at kigge tilbage og så seks spillere jagte mig, siger Prince Junior med et smil.
- Men jeg er angriber og har været i disse situationer mange gange, så jeg skulle bare udnytte det, hvilket jeg gjorde.

Dansk oprejsning i Europa
Hattrick | Afsnit 164Efter en jammerlig første uge for de danske hold i Europa, slog AGF, FCK og FCN tilbage i denne uge, mens FCM skuffede på ny. Vi ser nærmere på koefficientregnskabet.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga

























