
Konyaspor kæmper for overlevelse i den tyrkiske Süper Lig, hvor holdet ligger på en 19. plads efter 24 runder.
Søndag var der besøg fra hovedstaden, da Ankaragücü lagde vejen forbi Konya, hvor danske Louka Prip var i startelleveren.
Det skulle vise sig at være en god beslutning for nedrykningskandidaterne.
Fem minutter før pausen blev danskeren nemlig fundet af holdkammeraten Sokol Cikalleshi med et fladt indlæg i feltet.
Det kunne Prip ubesværet omsætte til en afslutning på mål, som gled over målstregen.
Det mål forblev kampens eneste, og dermed tog Konyaspor tre livsvigtige point i bundstriden, hvor der er hele fire nedrykkere.
Nu har Konyaspor to point op til overlevelse i en bundstrid, som er historisk tæt og omfatter halvdelen af tabellen.
Således er der kun fire point der nu adskiller Konyaspor på 19. pladsen (25 point) og Ankaragücü på 11. pladsen (29 point).

Konyaspor
Ankaragücü
SüperLig
























