




Parken lagde græs til en dramatisk kamp mellem FCK og AaB søndag eftermiddag.
Louka Prip scorede det første mål i kampen, da han bragte gæsterne foran i første halvleg. Kampen sluttede dog med 2-2, og Prip føler, at AaB sagtens kunne have fået mere med fra Parken.
Det fortæller han til Canal 9 efter kampen.
- Jeg ærgrer mig lidt. Jeg synes, vi var det bedre hold i dag. Vi skaber mange chancer til sidst, så det er rigtig ærgerligt, at den sidste ikke går ind. Det var en rigtig god præstation af os.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg synes, vi tør spille med dem, og vi er modige, og når man leverer sådan end indsats i Parken, så er det mere end godkendt.
- Det var skønt, at score i sin første kamp, det er jo det, som man drømmer om, når man kommer til en ny klub, så det er jeg rigtig glad for, siger han til Canal 9.
AaB møder FC Midtjylland på hjemmebane i deres næste kamp i 3F Superligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
AaB
3F Superliga


































