FC Midtjylland har syv ændringer til lørdagens 3F Superliga-kamp mod FC Nordsjælland, men trods den store rotation sidder Lasse Vibe helt ude.
Offensivspilleren er ikke engang med på bænken for midtjyderne, og det er udelukkende en sportslig vurdering, siger cheftræner Brian Priske.
- Det er prioriteringer i forhold til holdet og de spillere, som jeg tror på, kan afgøre kampen for os i dag. Det er udelukkende prioriteringer, siger Brian Priske til TV3 Sport.
- Jeg har været rigtig tilfreds med Lasse i lang tid, lige fra da han kom hertil, og han var også en stor del af vores mesterskab.
- Han havde en god opstart og har også spillet Champions League-minutter. Det har kun været et spørgsmål om prioriteringer i dag, siger Priske.
33-årige Vibe spillede 14 minutter mod Atalanta, ligesom det er blevet til sammenlagt 34 minutter i to Superliga-kampe.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Midtjylland
3F Superliga
































