’Problembarn’: Hvorfor ville David, Bo og Priske så have mig?

I årets julekalender på bold.dk går vi nostalgiens vej og retter fokus mod udenlandske tidligere Superliga-profiler, der har sat sit aftryk på dansk fodbold.

Vi taler med nogle af de største publikumsfavoritter om tiden i Danmark, om gode minder på og udenfor banen, sjove anekdoter, hvad de laver i dag og meget andet.

Bag 20. låge finder vi en karismatisk østriger, der fra 2014 og fire år frem nåede forbi hele fem danske klubber.

Efter et godt ophold i Esbjerg tog Martin Pusic videre til FC Midtjylland og derfra til FC København og AGF, inden det blev til et ekstremt kort visit i AC Horsens.

Pusic spillede for Brann, da EfB kom på banen, og det krævede ikke meget betænkningstid.

- Det var et let valg, for Danmark er tættere på Europa end Norge, og Esbjerg spillede europæisk og havde mødt Fiorentina, fortæller Pusic, som er virkelig glad for sin tid på vestkysten.

- Når jeg ser tilbage på det nu, spillede jeg min bedste fodbold i Esbjerg, for jeg følte mig fri. Vi spillede med to angribere, og jeg kunne bevæge mig overalt på banen. Det var, hvad jeg havde brug for. Jeg er ikke en angriber, som bare vil vente inde foran målet og kun score. Jeg vil også assistere og deltage i spillet.

- Det var en god tid, selv om vi også havde udfordringer i Superligaen.

Udmattende forhandlinger med Steinlein og co.
18 mål i 36 kampe for Esbjerg.

Det skabte interesse fra større klubber, og i starten af 2015 blev Martin Pusic solgt til FC Midtjylland. Det var endnu et let valg for den østrigske angriber.

- Det var en ung klub, som aldrig havde vundet mesterskabet, så jeg var sulten efter at komme dertil og hjælpe med at få det til at ske.

- I sidste ende var det perfekt, for vi vandt guldet, og jeg blev topscorer i min første hele sæson i Superligaen. Jeg er stolt af holdet, og hvad vi præsterede.

Pusic nåede for EfB og FC Midtjylland i alt 17 Superliga-mål i 2014/15-sæsonen og endte derfor som topscorer foran Mads Hvilsom.

Hvad og hvem overbeviste dig om at tage til FCM?

- Det er en sjov historie. Jeg var i Esbjerg, og selvfølgelig var der nogle tilbud. Jeg havde et virkelig stort tilbud fra Kina, men jeg ville ikke dertil. Eddi Gomes tog til Kina, og den samme klub forsøgte at få mig først. Det var en masse penge, men jeg var 26-27 og ville til en stor klub i Europa.

- Jeg var på vej til en kamp mod Union Berlin med Esbjerg. Vi var i bussen, og jeg snakkede med min agent og Midtjylland omkring betingelserne, og da vi ankom til Berlin, var det allerede i medierne, at Midtjylland var enig med mig.

- Jeg fik sagt farvel til alle spillerne i Esbjerg og tog til lufthavnen med en taxi, og så fløj jeg først til Wien og så til Portugal, hvor Midtjylland var på træningslejr.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: Tariq Mikkel Khan

- Vi ankom sent, og Midtjylland troede, at jeg ville skrive under med det sammen, men jeg tror, vi forhandlede i over 48 timer. Det var to hele dage, hvor vi snakkede om kontrakten og det hele.

- Rasmus Ankersen kom også, men jeg tror, du kan spørge Steinlein, for han sagde, det var vanvittigt for ham. Vi var alle helt færdige i den forhandlingsproces, men til sidst var vi enige, og jeg skrev under, fortæller Pusic.

Det var ’blot’ de personlige betingelser, der skulle på plads, da FCM indløste frikøbsklausulen på 7,5 millioner kroner, som Martin Pusic havde i sin kontrakt med EfB.

Fik ingen reel chance i FCK
Martin Pusic fik aldrig det store klubskifte, han drømte om efter de gode præstationer i FC Midtjylland, og langsomt røg han tilbage i hierarkiet på heden.

Derfor blev Pusic i januar 2017 sendt til Holland, hvor han genfandt melodien.

- Jeg blev Superliga-topscorer og ønskede at komme videre til en stor europæisk klub, men der skete ikke noget, så jeg var skuffet. Derefter var jeg ikke førstevalg, og så blev jeg udlejet til Sparta Rotterdam og gjorde det godt i et halvt år.

Den følgende sommer endte med et noget overraskende skifte til FC København.

- Efter jeg kom tilbage, var jeg ikke en del af Midtjyllands planer, og i de sidste dage af transfervinduet blev Santander skadet i FCK, og Brian Priske snakkede en del om mig. 

- Jeg er stadig i kontakt med ham nogle gange. Jeg tror, det var hans ønske at få mig til FCK, men det værste var, at da jeg kom til FCK, forlod Priske klubben efter ti dage.

- I FCK fik jeg ikke en reel chance. Mine tal var gode i nærmest alle andre klubber, men i FCK fik jeg kun ti minutter her, så to kampe på bænken og så ét minut i næste kamp. Så er det svært, siger Pusic.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: FCK.dk

Han fortryder dog ikke skiftet til FCK.

- Nej, for det er en stor klub, som du også kan se nu i Champions League. Det var en ære at FCK var interesseret i mig, men nogle gange sker der bare nogle ting i livet.

- Man kan aldrig vide, hvad der var sket, hvis Priske var fortsat som assistent i FCK. Måske havde jeg fået chancen så, men sådan er fodbold, og man lærer meget af det, siger Martin Pusic.

David Nielsen og Ruben Selles ville gerne
Martin Pusic nåede kun omkring 300 minutter fordelt på ti kampe i FCK-trøjen, for efter bare et halvt år i hovedstaden gik turen til AGF.

Her genfandt Pusic endnu en gang melodien og scorede seks mål i 15 kampe for aarhusianerne.

- Jeg scorede ikke i de første syv-otte kampe, men det er normalt, når man kommer til en ny klub. Alt er nyt. Der er 40-50 nye mennesker, og man skal finde en lejlighed og alt muligt.

- Det tager tid at komme ind i spillestilen og alt det. Det var det samme i Sparta Rotterdam, hvor jeg heller ikke scorede i starten, men så kom i gang.

- Det var fedt, at jeg kunne hjælpe AGF til at komme til playoff-finalen mod FCK, hvor jeg desværre ikke kunne spille på grund af karantæne, men tiden i AGF var en succes for mig.

Trods det gode forår endte Pusic ikke med at blive i AGF.

- Der var ingen reelle forhandlinger. David Nielsen og Ruben Selles ringede og sagde, at de ville have mig tilbage, men jeg fik aldrig noget tilbud fra AGF.

Fortrød efter få dage
I stedet skiftede Martin Pusic i sommeren 2018 til AC Horsens, hvor Bo Henriksen havde brugt sine talegaver godt og skruet op for kærligheden.

Blot fire dage senere så noget af en nyhed dog dagens lys.

Martin Pusic ophævede efter eget ønske den kontrakt, han havde underskrevet få dage forinden.

- Jeg ventede og ventede, og Horsens pressede på. Bo Henriksen ville virkelig have mig, og jeg bestemte mig til sidst for at skrive under, men efter nogle dage var jeg bare træt. Jeg vidste alt om Danmark og Superligaen.

- Jeg ved, det var mærkeligt, men jeg havde brug for en ny kultur og at komme til en ny liga. Det havde intet med Horsens at gøre. Som fodboldspiller ville jeg bare prøve noget nyt, fortæller Pusic.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En lang snak med Bo Henriksen blev i første omgang udslagsgivende for beslutningen om at skrive kontrakt med Horsens.

- Vi snakkede i flere timer, og det var ikke kun om fodbold, men om livet generelt. Han er en fantastisk fyr, og vi havde en god snak, hvilket også var grunden til, at jeg skrev under.

Stemplet som problembarn
Martin Pusic blev i sin tid i Danmark flere gange beskrevet som et problembarn i forskellige medier, og han er træt af den udlægning.

- Hvis du spørger folk i de forskellige omklædningsrum, skabte jeg aldrig problemer. Det blev nok mere til ’problembarn’, fordi folk så et eller andet på banen – at jeg ville sparke straffespark eller hvad nu.

Han henviser til en situation i FC Midtjylland, hvor Pusic kom ind fra bænken og kæmpede sig til et straffespark og endte med at tage straffesparket fra den normale skytte Jakob Poulsen.

- Det var intet mod ham personligt, men jeg ville tage ansvaret, fordi jeg havde siddet på bænken. Jeg ville sikre os sejren.

- Jeg er et godt menneske og tænker ikke dårligt om nogen. Jeg vil bare vinde, og det var derfor, at jeg ville tage ansvaret, forklarer Pusic.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: Anders Brohus

Østrigeren mener på ingen måde, at han var selvisk.

- Jeg tænkte aldrig på mig selv, hvis jeg skal være ærlig. Folk, der kun ser kampene, kan tænke alt muligt – at jeg kun tænker på mig selv, for jeg har hørt mange kommentarer om, at jeg er selvisk og alt muligt, men det er jeg ikke. Jeg ville ikke have opnået, hvad jeg har, hvis jeg var selvisk.

- Man kan ikke vinde kampe eller mesterskaber på egen hånd. Man har brug for sine holdkammerater. Selvfølgelig var jeg angriberen, og mit job var at score de fleste mål, og derfor ville jeg gerne tage ansvar.

- Selvfølgelig er det ikke fedt at læse i medierne, at man er problembarnet, for så tænker alle, at det ikke er nogen god idé at have ham, men jeg tror ikke, at Bo Henriksen, Brian Priske, David Nielsen og alle de folk ville have mig, hvis det var sandt.

- Jeg synes, det beviser, at det ikke er rigtigt, siger Pusic.

Mit største problem
Martin Pusic slog aldrig igennem som ung, og det gav en slags stress, som kom til at fylde for meget, da den professionelle karriere endelig var kommet i gang for alvor.

- Jeg skiftede klub mange gange, men det var ikke min intention. Jeg var nok for utålmodig, og det var det store problem.

- Min karriere startede sent, så jeg tænkte, at jeg måtte skynde mig for at komme til den store scene.

- Hvis jeg kunne ændre noget, ville jeg være mere tålmodig, bevare roen og ikke skifte klub så hurtigt. Det største problem var min utålmodighed, men jeg fortryder ingen klubskifter, for alt sammen lærte mig noget nyt.

- Selvfølgelig lavede jeg en masse fejl ligesom alle andre, men man lærer af fejlene. Når jeg ser tilbage på min karriere, kan jeg se, at jeg også begik en del fejl i forhold til kommunikation for eksempel, fortæller Pusic.

Martin Pusic stoppede karrieren for tre år siden, men den 36-årige østriger har stadig med fodbold at gøre.

- Jeg bor i Wien med min kone og vores datter på to og et halvt. Jeg hjælper unge fodboldspillere i forhold til coaching, individuel træning og sådan.

- Jeg laver en del i fodboldverdenen og vil gerne blive ved med det. Jeg oplevede meget som spiller, så vil gerne give min erfaring videre, så de unge også kan lære af mine fejl og ikke gentager dem.

Trods fejl og forskellige uenigheder er Martin Pusic alt i alt glad for sin tid i Danmark.

- Det var min mest succesfulde tid som fodboldspiller, og det er godt, at nogle kan huske mig, siger Pusic med et smil.

Foto: Anders Brohus