Ezequiel Garay er så utilfreds med Valencia, at han har publiceret en 12 minutter lang video på Instagram, hvor han ytrer sin kritik.
33-årige Garay mener, at klubben har kørt en smædekampagne mod ham.
- Det er første gang i min karriere, at jeg er stået frem sådan her, og det gør mig trist. Når jeg siger smædekampagne, mener jeg, at folk i klubben har forsøgt at miskreditere mig som professionel og som menneske, siger Ezequiel Garay i videoen ifølge Goal.
Ezequiel Garay lister derefter flere episoder omkring kontraktforhandlinger, hvor han føler, at Valencia har holdt ham hen.
Derudover mener han, at Valencia bad ham om en større lønreduktion end de andre spillere i forbindelse med corona-krisen.
- Jeg ville gerne have forlænget med klubben, men den 1. februar kom jeg til skade med mit knæ og måtte opereres. Jeg blev bedt om at gå på sygeorlov og blev mødt med stilhed, da jeg spurgte til min kontraktforlængelse.
- Fra starten af ville jeg gerne samarbejde og gå på statsbetalt orlov, som ville have resulteret i en reducering af min løn, men det accepterede klubben ikke. De ønskede en endnu større lønreduktion, fordi jeg allerede var på sygeorlov.
Valencia har søndag udsendt en pressemeddelelse omkring situationen, og klubben er ikke enig i udlægningen.
- Spilleren var den eneste, der nægtede at underskrive den globale aftale, der blev opnået med alle førstehold og trænere for at reducere lønnen med det fælles mål at hjælpe klubben og medarbejderne i solidaritet i den økonomiske krise efter corona-pandemien, skriver Valencia.
- Denne situation blev ignoreret af klubben netop for at undgå kontroverser og offentlig kritik i den situation.
Ezequiel Garay har fastslået, at han forlader Valencia denne sommer. Han har spillet 114 kampe for klubben - 23 i denne sæson.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


Valencia
La Liga
































