Hamburger SV var havnet i en speget sag omkring Bakery Jatta, hvis personlige oplysninger de seneste uger er blevet betvivlet i de tyske medier.
Jatta blev anklaget for at have opgivet forkert navn og alder, og det fik Nürnberg, Bochum og Karlsruhe til at indgive protest, efter Jatta spillede mod dem på det seneste.
De tre klubber har dog nu informeret DFB om deres beslutning om at trække protesterne tilbage, meddeler HSV på sin hjemmeside.
Det betyder dermed, at hverken HSV eller Jatta får nogen straf.
- Det her er en god dag for Bakery Jatta, HSV og fansene. Vi er glade for det hurtige arbejde fra Hamborgs autoriteter, og nu kan klubben fokusere på fodbold frem for paragraffer, skriver klubben på sin hjemmeside.
Jatta kom til Tyskland som flygtning fra Gambia i 2015, og han kom til HSV i 2016. Han er 21 år, men blev anklaget for at være 23 og hedde Daffeh.



Nürnberg
Hamburger SV
Karlsruhe
Bochum
Tyskland 2. Bundesliga































