
- Vi forsvarer vores europæiske titel her og ser frem til denne nye turnering.
Sådan lød det fra PSG-forsvareren Marquinhos til DAZN kort efter klubbens åbningssejr over Atletico Madrid ved klub-VM.
Men det blev i den grad højt at flyve og dybt at falde for PSG.
Natten til fredag mødte det franske storhold brasilianske Botafogo i mandskabernes anden kamp ved VM for klubhold.
Her blev det til et overraskende 0-1-nederlag til PSG.
Botafogo straffede PSG efter 36 minutter på et kontraangreb, hvor Igor Jesus satte kniven (læs: målet, red.) ind.
Resultatet betyder nu, at PSG er nummer to i gruppen - á point med Atletico Madrid - mens brasilianerne fører gruppen med seks point.
Mandag aften møder PSG Seattle Sounders.


Botafogo RJ
PSG
VM for klubhold





































