



Et brag ventede tirsdag aften, da de forsvarende Champions league-mestre PSG tog imod Bayern München.
Det startede skidt for hjemmeholdet. Kun tre minutter inde i kampen bragte Luis Diaz tyskerne i front. Colombianeren fulgte op på et forsøg fra Michael Olise og gjorde det til 1-0.
PSG troede et kort øjeblik, at de havde udlignet, da Ousmane Dembelé dirigerede bolden i nettet med brystkassen, men den franske stjerne var i offside-position.
Det blev den nyslåede Ballon D'or-vinders sidste aktion i kampen, da han kort efter måtte lade sig udskifte og gik direkte i omklædningsrummet. Franskmanden er for nylig vendt tilbage efter en skadespause.
Efter en halv time var Diaz igen på spil, da han pillede bolden fra en tøvende Marquinhos og satte bolden i mål til 2-0.
Colombianeren gik dog fra helt til skurk, da han kort før, der blev fløjtet til pause, begik en regulær svinestreg på Achraf Hakimi, der måtte forlade banen i tårer.
Artiklen fortsætter efter billedet

Luis Diaz saksede marokkaneren bagfra og blev smidt i bad ud efter et VAR-tjek.
Det gav PSG en livline til anden halvleg, og de forsvarende mestre kom ud med tro på tingene efter pausen.
Pariserne pressede på, og Bayern-defensiven stod stærkt imod det franske tryk.
Et kvarter før tid fik Joao Neves reduceret for PSG, da han flugtede et indlæg i nettet til 1-2.
Det blev ikke til mere for PSG, og Luis Diaz slap afsted som helt for Bayern München med sine to kasser på trods af det dumme røde kort.

VM Morgenbriefing: Ronaldos sidste VM - Belgien knuser USA
Hattrick | Afsnit 138Cristiano Ronaldos VM-karriere er slut. Spanien slog Portugal 1-0 på en sen scoring og bookede billetten til kvartfinalen, mens Roberto Martínez samtidig takkede af som portugisisk landstræner.
Læs mere
PSG
Bayern München
Champions League


































